Velkommen tilbage til Henrik Christophersen!

Velkommen tilbage til Henrik Christophersen!

Det er med glæde at vi har ansat Henrik Christophersen, som er en kending hos os, da han tidligere har været ansat som butikschef i SUPER1 (ICM) i Ilulissat og har haft ansvaret for alle vores detailbutikker i Ilulissat. I forbindelse med salget af butikkerne til Pisiffik overgik Henrik til ansættelse hos dem. Henrik er siden flyttet til Danmark, og lysten til et samarbejde med Arctic Import har længe været gensidigt. Henrik er nu salgskonsulent, og vil have fokus på salget på kysten samt være støtte til vores convenience-butikker i Uummannaq og Qasigiannguit. En stor del af tiden vil han være aktiv i Grønland, dog med udgangspunkt fra kontoret i Aalborg.

"Jeg har boet i en del byer på Grønland, og har et godt kendskab til de fleste byer. Jeg glæder mig til de spændende udfordringer, og ser frem til at servicere nye samt eksisterende kunder hos Arctic Import”, fortæller Henrik.